image00015.jpeg
image00020.jpeg
9.jpeg
2.jpeg
12.jpeg
image00001.jpeg

“How’s the weather over there?” er en udstilling, med værker af den danske kunstner Martin Paaskesen og den mexicanske kunstner Oso Parado, der på forskellig vis belyser vores forbrugerkultur.

 

Vi lever i en verden, hvor forbrug er tilværelsens omdrejningspunkt. Sociologen Max Weber opfandt begrebet affortryllelse til at beskrive det åndelige mørke, som moderniteten kastede mennesket ud i: ”En verden, hvor Gud er død, familien har det heller ikke for godt, og følelser er erstattet med rationalitet.”

 

Vi tumler rundt i storbyerne, hvor vi alle synes fremmede for hinanden. Vi hilser ikke på hinanden, og efter bekendtskab med Covid-19 kan vi tilmed gemme os bag vores mundbind, når vi er ude at handle ind. Vi er fremmede for os selv. Hvem er vi? Vi er ikke længere en forlængelse af det, vi kommer fra – nu skal vi både selv opfinde og bevise. I dette eksisterende ingenmandsland får forbrug en helt central rolle i vores liv. Branding er blevet til den identitetsmarkør, som de nye tiders kultur og kapitalisme har udviklet til at erstatte de gamle symboler på identitet og tilhørsforhold.

 

Vi må blive genforenet med naturen og dens kraft. Vi må leve med bare fødder i sandet, mens vi fra naturens side undersøger, hvad mulighederne er. Vi må genskabe det, vi kommer fra. Leve i nuet, og overbevise os selv om, hvem vi er. Vi skal genforenes med vores følekser. Vi er her.

 

Med værker af både Martin Paaskesen og Oso Parado anskues forbrugerkulturen på forskellig vis. Begge kunstnere arbejder inden for samme emne, men udfaldet er forskelligt.

 

Mens Martin Paaskesen viser vores forbrugerkultur med motiver som blandt andet indkøbsvogne og vibratorer, viser Oso Parado os forbrugerkulturen ved at føre dagbog i form af et kunstværk. Et kunstværk, som har haft en rejse igennem junglen. Her er det ’det negative rum’, der er på spil. Værkerne er ikke kun dén linje, der ses, men alt det udenom. Linjen viser blot, at der er blevet truffet et valg.

 

I en influencerkultur og med de rationelle handlinger der i dag bliver udført, er motiverne i Martin Paaskesens værker ikke helt fremmede for os. Papirværkerne er ifølge Paaskesen en tankestrøm i forhold til de tendenser, der relativt hurtigt nedfældes. Vi oplever det hver dag. På sociale medier og når vi handler ind. Vi bliver opmuntret til at bruge vores penge, vi bliver influeret hver eneste gang, vi åbner vores Instagram. Paaskesens værker viser os virkeligheden. En virkelighed, vi ikke kan undslippe. Men er det en virkelighed, vi vil være en del af? I modsætning til Martin Paaskesen er Oso Parados tilgang til maleriet anderledes. Parado kalder ikke sine malerier for malerier, men for dagbøger. Dagbøgerne bliver til i en proces, der udgøres af en blanding mellem naturens kraft og menneskets valg. Dagbøgerne er med på Parados rejser gennem junglen. Der bliver spist vandmeloner på dem af junglens vilde dyr. De hænger til tørre på junglens palmer, og bliver rusket rundt i regn og storm. De lægges i havet iført en GPS, udtørret af solen med havets saltvand dybt i lærredet. I en lille fiskerbåd søger Parado efter værkerne i det Caribiske hav, nogle gange i en radius på over 5 km. Det er alt sammen valg, der bliver truffet af Oso Parado. Valg af mennesket i kontrast til naturens kraft.

 

Martin Paaskesen fokuserer på at konkretisere et motiv med en minimalistisk tilgang. Budskabet er nemt at tolke, og det er meningen. Som Paaskesen selv siger: ”Værket Lactosis er blandt andet i forhold til, at vi selvdiagnosticerer os selv og fejler alt muligt. Det er trendy at være allergisk over for laktose og gluten. Værket Lioness er en kommentar til ligestillingsdebatten, hvor man i dag er/skal være stolt som enlig og det bliver set på med hyldest, hvis man kan stå alene. Værkerne med indkøbsvognene er i forhold til vores forbrugersamfund, og hvordan det sætter voldsomme fodaftryk, som er dårligt for eksempelvis miljøet, men samtidig er det et fodaftryk i menneskets historie, da vi gik fra jæger til samler og nu til kapitalister.”

 

Motiverne er et resultat af vores samtid, hvor alt går stærkt, men som på en måde mangler indhold. I Paaskesens værker bliver det manglende indhold til selve indholdet.

 

I vores samtid prøver vi at kontrollere alt. Oso Parado lader naturen kontrollere processen og udkommet af hans værker. Men taget ’det negative rum’ i betragtning, er linjen på værket menneskeskabt. Var linjen der ikke, ville naturens proces ikke blive set. At sætte værket til søs, lader tiden ændre værket. Når jungledyrerne spiser vandmelon på værkerne, er der ingen kontrol. Som Oso Parado selv siger: ”Det handler om at samarbejde. Et samarbejde mellem naturen og mennesket. Det er dét, der gør det interessant.”

 

... og et samarbejde mellem naturen og mennesket er netop det, der vil få os længst. For hvordan er vejret egentlig, der hvor du er? Svaret til dette spørgsmål regnes ikke længere for det samme, som for bare få år tilbage. I denne gruppeudstilling bliver der sat spørgsmål til klimaforandringerne, forbrugerkulturen og menneskets adfærd. Et sidste spørgsmål lyder så bare: Kan vi mon få det hele genforenet?

image00019.jpeg
image00009.jpeg
ball7.jpeg
image00002.jpeg
image00098.jpeg
image00096.jpeg
image00024.jpeg
image00068.jpeg
image00050.jpeg
image00026.jpeg
image00092.jpeg
image00094.jpeg
image00116.jpeg
image00001.jpeg
image00023.jpeg
image00010.jpeg
image00013.jpeg
image00065.jpeg