Journal er Annika Nuttall Gallerys redaktionelle arkiv over, hvordan kunst leves – ikke kun betragtes. Her udforsker vi kunstsamlerens rolle som medskaber af værkets liv og betydning og undersøger, hvordan kunstens tilstedeværelse forandres, når den flytter fra gallerirummet og ind i hjemmet.
Vi besøger private hjem, hvor kunsten er valgt og samlet over tid og indgår som en naturlig del af rummet. I disse hjem opstår et stille møde mellem værk og hverdag, hvor kunsten får lov at leve side om side med livet – uden at fastlåses i én fortolkning.
Journal tager udgangspunkt i det personlige valg og de rum, vi lever i. Gennem billeder og samtaler viser vi forskellige måder at bo med kunst på og giver plads til fordybelse i smag, samleri og nærvær – med blik for kunstens rolle i hverdagen.
Rigtig god læselyst.
Kærlige hilsner fra
Annika Nuttall
Asger Dybvad Larsen (Jacob Bjørn Gallery). Nina Bachmann (Annika Nuttall Gallery)
Hvordan begyndte din interesse for kunst – og hvornår begyndte du at samle?
Jeg er vokset op i et hjem, hvor original kunst var vigtig – ikke nødvendigvis god kunst, men original. Loppefund med pangfarver, husflid med krøllet signatur – så længe det var anderledes, sjovt og havde noget på hjerte. Jeg begyndte at samle selv, da jeg flyttede hjemmefra, først litografier på SU-budget, sidenhen originale værker. Min tilgang er blevet mere bevidst, men glæden ved det sanselige og legende består. Jeg tiltrækkes især af det abstrakte og konceptuelle; værker, der både slår hårdt og smukt på én gang.
Mejlvang & Hesselholdt (Charlotte Fogh Gallery)
Kan du huske det allerførste værk, du købte – og hvorfor det blev netop dét?
Mit første originale værk var en eksplosiv, orangerød keramikskulptur af Hesselholdt & Mejlvang, som jeg købte ved galleri Charlotte Fogh i 2007. Den ligner en lavaeksplosion – dramatisk, uforudsigelig, og alligevel kontrolleret i sin form. Som om noget sprængfarligt er blevet fanget og forvandlet til noget smukt. For mig er skulpturen et billede på, hvad der sker, når indre spændinger får en fysisk form. På det tidspunkt stod jeg selv midt i et personligt opbrud: jeg havde skiftet uddannelse, var ny i arbejdslivet, og i gang med at finde ud af, hvem jeg ville være som voksen. Værket spejlede den energi. Det føltes som et eksistentielt crash i glasur – og jeg kunne ikke lade være med at tage det med hjem. Den var starten på min samling, men også en slags stille aftale med mig selv om at turde mærke efter og vælge med hjertet.
Rose Eken (Bruun Rasmussen)
Rose Eken (Bruun Rasmussen)
Hvad tiltrækker dig, når du vælger et værk?
Jeg bliver draget af stoflighed, smukke farver og det uforløste. Jeg tiltrækkes af værker, der antyder mere, end de afslører. De må gerne irritere lidt – og stadig overraske efter blik nr. 100. Jeg har for eksempel værker af Rose Eken, Arvida Byström, Mike Okay, Jordi Alós og Toninho Dingl, som alle opbygger en genkendelig verden, som dog aldrig bliver 1:1 for de ændrer i skala og proportioner, skævvrider og forskubber. Et salt- og pebersæt med teksten “Guilt and Fear” af den islandske kunstner Ragnar Kjartansson står på mit spisebord som et dagligt krydderi af sort, eksistentiel humor.
Toninho Dingl (Annika Nuttall Gallery)
Hvordan foregår det typisk, når du beslutter dig for et nyt værk?
Indrømmet; det er kærlighed ved første blik. Jeg ved det med det samme. Og så begynder forhandlingerne – med økonomien. Men at få værket op at hænge, det kan tage måneder. Vi skal lige lære hinanden at kende.
Toninho Dingl (Annika Nuttall Gallery)
André Wendland (Annika Nuttall Gallery). Mejlvang & Hesselholdt (Charlotte Fogh Gallery)
Hvilken rolle spiller gallerier for dig, når du køber kunst?
En kæmpe rolle. Jeg skal se helst værket i virkeligheden – farver, tekstur og størrelse drukner digitalt. Jeg har lavet mine fejl online og måttet sælge igen. Så jeg støtter princippet om kunst med fysisk tilstedeværelse – og værdsætter at tale med engagerede gallerister, der åbner nye perspektiver. Annika Nuttall Gallery ligger lige om hjørnet fra hvor jeg bor, så dér går jeg tit forbi for at blive udfordret – og fristet.
Jacob Grönbech Jensen (privat). Olga Benedicte (Annika Nuttall Gallery). Tom Lovelace (Galleri Image)
Hvordan vil du beskrive din samling i dag?
Eklektisk, konceptuel og med glimt i øjet. Jeg samler med hjertet og søger ikke sammenhæng – kun nye stemmer og æstetikker, der taler til mig.
Martin Paaskesen (Annika Nuttall Gallery)
Hvordan oplever du det at bo med kunst og at have den omkring dig i hverdagen?
At bo med kunst, er som at bo med mennesker, man elsker: de inspirerer, irriterer og stiller spørgsmål. Mine værker er ikke bare pynt – de er samtalepartnere for mig, mine børn og alle, der træder ind i min lejlighed. De holder mig vågen – på den gode måde.
Helena Stiasny (Annika Nuttall Gallery)
Hvis du skulle vælge tre favoritter fra din samling – hvilke værker ville det så være, og hvorfor?
Jeg har svært ved begrænsningenskunst, så jeg vælger 4 stk.:
Helena Stiasny “Still life”, 2023
90 cm x 130 cm. Tempera og olie på lærred.
Helena Stiasnys “Still Life” er en slags erotisk picnic: sexlegetøj, klassisk rød- og hvidternet dug og sølvbakke i fotorealistisk gengivelse – og alligevel ser jeg ofte forbi motivet. Farverne er bløde og sanselige, og der er noget magisk i, at billedet bliver ved med at overraske. En vildt ‘pleasure palette’ at have hængende som træt alenemor – men også helt perfekt og fandenivoldsk. Det inviterer til samtaler om køn, koder og kunst.
Nina Bachmann “Nichts zu tun”, 2024
112 cm x 90 cm. Oile, oil stick og acryl.
Nina Bachmanns maleri er et psykedelisk drømmesyn, hvor farverne larmer og næsten sitrer i luften. Midt i denne kalejdoskopiske kulisse ligger en androgyn, tegneserieagtig figur henslængt i en blomstrende mælkebøtte-eng, med numsen bar – tilsyneladende fortabt i en tilstand af ren lediggang. Øjnene er tomme, drømmende, som om de kigger indad snarere end ud. Det hele emmer af “;nichts zu tun” – en næsten provokerende mangel på formål eller retning, som på én gang føles befriende og foruroligende. Det er som en hallucination, man ikke helt kan ryste af sig – men med et glimt i øjet.
Olga Benedicte (Annika Nuttall Gallery)
Olga Benedicte “Mit Helle” (1), 2024
62 cm x 35 cm x 20 cm. Resin og armeringsjern.
Jeg har en fin skulptur af Olga Benedicte, som både rummer en rå materialitet og en fin poetisk nerve. Værket er en forstørret afstøbning af den ene halvdel af en muslingeskal, monteret på spinkle ben af jern. Den skrøbelige form og det industrielle understel skaber en stærk kontrast – som om noget blødt og beskyttende balancerer på et benet fundament. Skulpturen udspringer af kunstnerens personlige fortælling om at miste sin mor – det menneskelige ‘helle’ – og hvordan et konkret, fysisk sted kan forvandles til et indre rum; et emotionelt safe space, hvor man kan søge trøst og beskyttelse. Uden at kende værkets baggrund blev jeg draget af dets udtryk og stemning. Først senere fandt jeg ud af, at det var skabt som en refleksion over sorg og heling – netop på et tidspunkt, hvor jeg selv stod midt i tabet af min mor. Det var et næsten uhyggeligt sammentræf, men også en påmindelse om, hvordan kunst kan tale til os – intuitivt og præcist – før vi selv forstår hvorfor.
Peter Bonnén (Københavns Kunsthandel). Johannes Holt Iversen (Annika Nuttall Gallery). Ragnar Kjartansson (i8 Gallery). Julie Koldby (Annika Nuttall Gallery)
Johannes Holt Iversen (Annika Nuttall Gallery)
Johannes Holt Iversen “Chauvet 1.2.26 Tritorx III OC002”, 2024
60 cm x 50 cm x 18 cm
Træplade i eg/birk, holografisk PVC, reflekterende polyester, transparent vinyl, shellak og blæk/polymerakryl
Lascaux 1.5.68 Dual-Core II RS005, 2023
21 cm x 18 cm
Træplade i eg/birk, holografisk PVC, reflekterende polyester, transparent vinyl, shellak og
blæk/polymer akryl
Johannes Holt Iversens vægskulpturer er som fragmenter af en anden dimension – på én gang materielle og nærmest uvirkelige. Han arbejder med en fascinerende materialepalet: eg, holografisk PVC, reflekterende polyester og transparent vinyl – en blanding af det organiske og det syntetiske. Når lyset rammer overfladerne, brydes det i et væld af farver, der kastes ud i rummet som levende lysstråler. Jeg har to af hans værker på mine vægge. Ét stort i intense grønne toner og ét mindre i sarte, blålige nuancer. De virker beslægtede, men taler hver deres sprog. De reagerer på dagslyset, på årstiden, på hvor man står som beskuer. Det er værker, man ikke bare kigger på – man møder dem. For mig bliver det en stille, spirituel oplevelse at betragte dem. Som om værkerne spejler noget udefinerbart og alligevel helt genkendeligt i mig selv.
Annika von Hausswolff (Bruun Rasmussen). Sven Dalsgaard Hausswolff (Bruun Rasmussen)
Maiken Bent (The Darling / Wilson Saplana Gallery). Petra Kleis (privat)
Hvad var dit seneste køb? Og har du en kunstner i tankerne, som måske bliver dit næste?
Mit seneste køb er to readymades eller væg skulpturer af Maiken Bent, @maikenbent, som jeg har fået hjem fra The Darling. Begge er svært dragende og uregerlige: Et finurligt materiale-mix af bauhaus-grej, karabinhager, rå kæder og farvestrålende bånd, som er sirligt syet, spændt fast, bundet sammen, hængt op og strakt ud – i en slags sanselig spændetrøje, der er tøjlet, men hele tiden er på nippet til at slippe fri. Samtidig er de uden egentlig funktion, men vibrerer af mulige betydninger og udefinerbare formål, som jeg næsten – men kun næsten – kan begribe.
Jeg ejer i øvrigt næsten intet figurativt. Jeg har en lidt stædig idé om, at så snart der er et ansigt, bliver jeg for hurtigt færdig med værket. Det er min egen lille kæphest – og en, jeg egentlig gerne vil have udfordret. Måske gennem en af Noah Umur Kanber’s, @noahks_ark, keramiske masker. Hendes monsterunivers er simpelthen for vildt. En verden befolket af forvrængede ansigter, der rummer lige dele mørke og traumer, men også glæde, sårbarhed og lys.
Det kunne også være et af Ditte Skanse Hinge’s, Hinge@paper-onpaper_pop_, figurative blækværker på hør. Ditte arbejder med mytiske skikkelser og gamle fortællinger, der genopstår i nye, fragmenterede sammenhænge. Hendes billedverden er poetisk og undersøgende – og helt uimodståeligt smuk.
Arvida Byström (Gallery Steinsland Berliner). Maiken Bent (The Darling / Wilson Saplana Gallery)
Fotokunstner ukendt (Galleri Specta). Kristine Hymøller (privat)
Har du et godt råd til andre, der gerne vil i gang med at samle på kunst?
Gå til ferniseringer, snak med gallerister og kunstnere. Drik kaffe eller vin og stil spørgsmål. Mærk efter. Køb altid med hjertet, ikke med investeringsbriller. Og husk: Smag udvikler sig, så vær nysgerrig og åben.