NOTICING COLOUR 

 

 

Manon Steyaert’s latest body of works are based on a short moment where her gaze was stolen away from her during her usual walk along the canals in London. “Noticing

Colour” represents the precious moments outside whom have been cherished over

the past year, being able to be present in new and existing surroundings is what led Steyaert to investigate her gaze in mundane environments. Ultimately leading to communicate such gaze through various colours and materials.

Often wanting to alter the viewers perceptions of painting and sculpture, Steyaert challenges the barriers between the two mediums, allowing the works to float between is what creates the  essence of limbo. The silicone pieces on show capture not only the colour palette which stopped her leisurely stroll, but the fluidity and interconnectivity of changing colours. Steyaert’s inspiration stems from many points, one being her short lived background in fashion, retaining this interest in textiles is strongly present in the works and can be seen in their structural assemblages. Creating satisfying and sumptuous folds whom immolate movement within the frame, allows an interesting dynamic between surfaces and support systems to emerge. The way she dresses and draps the canvas permits the work to protrude outwards, catching the eye and interrupting not only the space, your gaze, but the perceived notions of traditional painting, ultimately questioning painting itself.

 

Manon Steyaert is a French Born half English artist who studied at Central Saint Martins for 4 years completing a foundation and undergraduate degree in Fine Art, swiftly continuing into studying a Masters in Fine Art at Chelsea College of Arts. Now working out of her South Bermondsey Studio in London as a full time artist.

​

​

(oversat til dansk)

​

Manon Steyaerts seneste samling værker er baseret på et kort øjeblik, hvor hendes blik blev fanget under hendes sædvanlige gåtur langs kanalerne i London. ”Noticing Colour” (overs: at bemærke farve) repræsenterer de dyrebare øjeblikke udendørs, som vi har værdsat det seneste år; at kunne være til stede i nye og eksisterende omgivelser er hvad der ledte Steyaert til at udforske sit eget blik på hverdagsagtige omgivelser. Dette førte til sidst til transmitteringen af et sådant blik gennem forskellige farver og materialer.

Idet hun ofte ønsker at ændre beskuerens opfattelse af maleri og skulptur, udfordrer Steyaert barrierene mellem de to formsprog. Det at hun lader værkerne svæve i mellemrummet skaber essensen af et limbo. De udstillede silikoneværker fanger ikke bare farvepaletten, der stoppede hendes afslappede gåtur, men også det flydende og forbundne ved farver i forandring. Steyaerts inspiration kommer fra mange kilder, blandt andet hendes korte forhistorie i modebranchen, hvorfra hun bibeholder en interesse i tekstiler, som er kraftigt til stede i værkerne og spejles i deres sammensatte strukturer. Tilblivelsen af tilfredsstillende og overdådige folder, der giver ekko af bevægelse inden for rammen, lader en interessant dynamik mellem overflader og støttesystemer komme til syne. Måden hun udklæder og draperer lærredet på lader værket træde ud i rummet, hvor det fanger opmærksomheden og forstyrrer ikke bare rummet og dit blik, men også opfattelsen af det traditionelle maleri og i sidste ende maleriet selv.

​

Manon Steyaert er en franskfødt, halvt engelsk kunstner, der har studeret på Central Saint Martins i fire år, hvor hun færdiggjorde en bachelor i Fine Art. Herefter bevægede hun sig hurtigt videre til en kandidatgrad i Fine Art på Chelsea College of Arts. Hun arbejder for nuværende som fuldtidskunstner fra sit studio i South Bermondsey i London.

​

"Manon Steyaert’s practice is predominantly based around the mediums of painting and sculpture, she aims to change the viewers perceived notions of each medium by bridging them close together, creating a blur or a sense of limbo between mediums, her paintings act as sculptures and sculptures as paintings. Using non-traditional materials, such as silicone, latex and cellophane, with painting, she is currently focused on pouring it herself, enabling her to be able to create a material from scratch to alter it from its beginning. She uses brightly coloured layers to create a sort of interruption in the space where the work is shown, enticing the viewer to analyse the surface of the works and become confused on how their gaze is “stolen” away from them through curiosity. Wanting to originally work in Fashion, Steyaert finds inspiration from fabrics and their possibilities to create forms, relating this to the canvas on a stretcher and the relationship between form and structure, wanting to see her materials live on their own, standing on their own “feet” away from the canvas frame, Steyaert has been exploring this through the medium of installation with larger silicone works." 

 

(oversat til dansk)

 

“Manon Steyaerts virke baserer sig overvejende på maleri og skulptur, og hun sigter mod at ændre beskuernes allerede eksisterende opfattelser af hvert medium ved at bygge bro mellem dem. Herved skaber hun et udflydende limbo mellem formsprogene, hvor hendes malerier opfører sig som skulpturer, og hendes skulpturer opfører sig som malerier. Ved at bruge utraditionelle materialer så som silikone, latex og cellofan i sine malerier – hun fokuserer i øjeblikket på at hælde og støbe dem selv – bliver hun i stand til at ændre materialet fra dets begyndelse. Hun bruger lag i kraftige farver til at skabe en slags afbrydelse i udstillingsrummet, hvorved hun lokker beskueren til at analysere værkets overflade og lade sig forvirre over, hvordan deres blik bliver ”stjålet” fra dem gennem nysgerrighed. Idet hun oprindeligt ønskede at arbejde med mode, finder Steyaert inspiration fra stoffer og deres potentiale til at skabe former. Hun relaterer dette potentiale til det udstrakte lærred og forholdet mellem form og struktur – hun vil se sine materialer leve deres eget liv på egne ”ben” væk fra lærred og ramme. Steyaert har udforsket denne materialernes selvstændighed gennem installationsmediet med store silikoneværker.”